Det er ingen nyhed, at rigtig mange tilgår din hjemmeside fra en mobil eller tablet. Og er din hjemmeside ikke responsive – altså lavet i en skabelon, som tilpasser sig både små og store skærme – så mister du ikke kun kundernes interesse, men også Googles!
Helt præcis, fra september 2020, går Google over til mobile-first indexing. Det vil sige, at dit website mister SEO-værdi hos Google, hvis det ikke er opsat med responsive webdesign – og desuden fraråder de helt de gamle, mobile-only sider (også kendt som m-dot sites), der var så populære omkring 2010.
Alle vores kunder er for længst gået over til responsive webdesign, og mange er fuldstændig bevidst om den nye, mobile-first tilgang. Det er du sikkert også?
Google er glad, men er dine kunder?
Du har fået opdateret dit site med en webskabelon, der tilgodeser Googles retningslinjer om et mobilvenligt design og layout. Men problemet er desværre ikke løst ved blot at gå mobile-first. For brugeroplevelsen er helt anderledes på de store, ikke-mobile skærme. Faktisk kan man opleve, at kunderne mister overblikket og ikke længere kan navigere målrette rundt på din hjemmeside.
”Og det kan vi ikke være bekendt”
som Dronningen ville sige
eller...
”Du skal passe på begge ender”
som Stampe siger til Bambi
For at give dine kunder den bedste brugeroplevelse – så du ikke mister salg og i værste fald: potentielle kunder – så er det en god idé at gå dit website igennem og optimere layoutet til både store og små skærme. Fx:
- Er dine call-to-actions (CTA’er) placeret de rigtige steder?
- Er der en logisk rækkefølge på tekstblokke og billeder?
- Er der elementer og tekst, som virker for store? Eller for små?
- Er der funktioner, som ikke virker, fordi fx mouse-over ikke virker med en finger?
Godt design er design til ”begge ender”
En side er ikke altid bare én side, når vi fx opsætter landingpages for vores kunder. Det kan betale sig at bruge nogle ekstra arbejdstimer på webdesign. Selv om du, som slutbruger, tror du ser samme indhold på mobil og på desktop – så er der ofte gjort ekstra ud af layoutet i back-end. Nogle sider er designet i 2 eller 3 udgaver – eller kodet specielt til at tilpasse sig de forskellige visninger – for dermed at performe bedst muligt og give dig mest muligt afkast i form af leads og ikke mindst salg.
Optimér med adfærdsdesign
LÆS GOOGLES UPDATE: Announcing mobile first indexing for the whole