Viden

ca. 1 min.

Taxa eller bil? Det handler om ”mental bogføring”

Taxa eller bil

29.05.2018 / Morten Lorentzen

Penge er ikke bare penge. Økonomiske beslutninger afhænger i høj grad af, hvordan vi mentalt bogfører en begivenhed.

Vi har fx en tendens til at overvurdere omkostningen ved at køre i taxa (som alternativ til at eje en bil), fordi taxameteret tikker løs, og vi løbende kan følge med i, at vi bliver fattigere, for hver meter vi kører.

Tilsvarende undervurderer vi omkostningerne ved at eje en bil. Når bilen er købt, henregnes beløbet ikke som noget, vi kunne have brugt til andre fornøjelser. Altså helt modsat situationen i taxaen.

Jamen bilen er jo gratis!

Det påvirker os også, hvad vi bruger vores bil til. Bilen står der jo. Den er gratis. En tur over broen koster 500 kroner, men de 500 kroner ”bogføres mentalt” på bilkontoen og sammenlignes med de 15.000-20.000 kroner, en bil koster at have om året. Og så er 500 kroner jo småpenge.

Det er ”mental bogføring” for fuld udblæsning. Vi anvender nemlig ikke de samme beslutningsregler til vores forskellige mentale konti. Når omkostningerne kommer fra den samme konto (bilkontoen) virker de mere ubetydelige, end når de kommer fra forskellige mentale konti (taxakørsel).

Viden om ”mental bogføring” – og de mange andre adfærdspsykologiske greb – kan du bruge klogt i din kommunikation. Vil du høre hvordan, så kontakt Morten Lorentzen og få en snak.

Gå mere i dybden med adfærdspsykologi


BOGEN: Du kan se flere eksempler på ”mental bogføring” i bogen Adfærdspsykologi i markedsføringen.
Se mere om bogen 

DELTAG I GRATIS WEBINAR:  Se listen over kommende torsdags webinarer og tilmeld dig

LÆS MERE OM: Adfærdsdesign og og de adfærdspsykologiske greb

SE ANDRE ARTIKLER OM: Adfærdspsykologi

Morten Lorentzen

Få inspiration til, hvordan du får flere leads og kunder

Sig ja til at modtage e-mails fra Relevans om markedsføring og kommunikation.

Hold dig opdateret