Viden og inspiration fra Relevans

SEO: 88% tror fejlagtigt, at flere links er bedre end mere indhold

Skrevet af Morten Lorentzen | 11.04.2019

Vi havde det på fornemmelsen. En af de mange myter om SEO arbejde er sejlivet. Vores lille 3-spørgsmåls analyse viser, at hele 88% af de 99 personer, der har taget analysen, mener, at flere links på en hjemmeside er bedre end mere indhold.

Googles algoritmer er nu så veludbyggede, at mere indhold – vel at mærke relevant indhold – er vigtigere for at få en høj placering på Googles søgeresultatliste end mange links på sin hjemmeside.

Hvis du vil blive klogere på, hvordan Google fungerer i dag, så kan du læse mere og få mulighed for at downloade vores whitepaper om 17 SEO myter. Det er en opdatering af det forrige whitepaper fra 2016.

Jeg kan allerede her løfte sløret for, at en af de nye ting, som er blevet en af de vigtigste parametre for, at kunne komme øverst på Googles søgeresultatsliste (at have en høj SERP Rating - Search Engine Results Page) er, at din hjemmeside først og fremmest skal være mobilvenlig. Google kalder det Mobile First. Det betyder, at hvis du ikke allerede har gjort det, så skal du have lagt din hjemmeside om til at virke upåklageligt på en mobiltelefon.

Det er en on-going proces

Der er flere værktøjer til at sikre, at dit site er SEO-optimeret. De fleste CMS systemer har forskellige former for hjælp, som kan bruges, og der er flere monitoreringsværktøjer, som kan hjælpe dig til at holde øje med, hvilke sider du skal arbejde yderligere med, for at holde dig foran dine konkollegaer, som jo også hele tiden SEO-optimerer på deres site. Det er en on-going proces, da også Google konstant udvikler på deres algoritmer.

LÆS MERE OM: SEO

LÆS MERE OM: Leadgenerering