Hjernen er med sine 125 mia. nerveceller den mest komplekse størrelse, vi kender til. Denne fedtklump på godt 1 kilo er ansvarlig for, hvad vi føler, mener, tænker, oplever, vurderer og beslutter.
Hjernen får os til at drømme, digte og forestille os virkeligheden ganske anderledes end den faktisk er. Hjernen gør det muligt for os at lægge planer for fremtiden, den sætter os i stand til at prioritere vores ønsker, og den giver os evnen til at kommunikere med andre mennesker. Hjernen gør os bevidste. Den gør os til dem vi er.
Men hjernen leder os også på afveje.
Du bliver snydt
Vi snydes til at formode ting om verden, der ikke passer. Vi træffer beslutninger, der systematisk afviger fra det rationelt optimale. Vi fortsætter blindt med aktiviteter, som vi egentlig burde være stoppet med, fordi vi synes, vi har investeret en masse ressourcer.
Vi bekræfter det, vi tror på i forvejen og ignorerer samtidig alt det, der kan modsige vores overbevisninger. Vi overvurderer vores evne til at færdiggøre de projekter, vi er gået i gang med.
Vi fornøjer os med forbrugsgoder, vi ikke har brug for. Og vi bruger mængden af produkter som parameter for hvor lykkelige vi er, selvom vi oftest bliver gladere af at dele oplevelser sammen med mennesker, vi kan lide. Vi vurderer vores egen succes ved at sammenligne os med andre, på trods af at det ville give langt mere mening at se på, hvad vi selv havde lyst til.
Vi ved typisk ikke, hvad vi føler. Ofte fortæller vi ikke, hvad vi ved. Og tit gør vi heller ikke, det vi siger, vi vil gøre.
Du er en hulemand (eller hulekvinde)
Hvorfor gør hjernen – denne fantastiske størrelse – os på en og samme tid både i stand til at foretage bemærkelsesværdige bedrifter og snyder os til at udføre de mest simple handlinger? Det gør den, fordi den i virkeligheden er optimeret til noget helt andet end det vi bruger den til.
Hjernen er bygget til stenalderen, men vi bruger den til at navigere i en computeralder – og det skaber problemer. Vores liv handler nemlig i bund og grund om at overleve og sikre, at generne lever videre. I den rækkefølge.
Til det formål er vi udstyret med en hjerne, som konstant kategoriserer den information vi modtager efter tre spørgsmål: ”Kan det slå mig ihjel?”, “Kan jeg spise det?”, ”Kan jeg have sex med det?”. Hvis der er overhængende sandsynlighed for at svare bekræftende på det første spørgsmål, bliver de to sidste naturligvis af mindre betydning.
Og vi er faktisk ret dygtige til at putte i en af de tre nævnte kasser. Var vi ikke det, var vi i problemer. Som art vel at mærke. Ikke bare personligt som dig og mig.
Men det jæger-samler samfund, som vores hjerne evolutionært er udviklet til, er ikke det samme miljø, som den skal træffe beslutninger i i dag. Hjernens biologiske udvikling har blot ikke kunne følge trop med den hast, som vores samfund har udviklet sig med kulturelt og teknologisk.
LÆS OGSÅ: 10 grunde til at du er menneske
Håb forude
Der er imidlertid håb forude, for ved at kende de psykologiske og sociale mekanismer, der påvirker vores adfærd, kan vi blive bedre til at korrigere for de fejltagelser, vi uundgåeligt kommer til at lave hele tiden. Forståelsen af de måder, som mennesker opfører sig på, og hvorfor de gør som de gør, er nemlig afgørende for at vi efterfølgende bedre kan træffe ordentlige beslutninger.
Du kan vælge at lukke øjnene for de forudsætninger, vi er givet fra naturens hånd, som begrænser vores opmærksomhed, viljestyrke, tålmodighed og evnen til at træffe fornuftige valg. Du kan selvfølgelig også vælge at gøre noget ved det.
Vil du vide mere om i hvilke sammenhænge, du bør tage højde for dine kunders fejltagelser – og dine egne?
Kunne det ikke være relevant at få redskaber til at korrigere for fejltagelserne på en hensigtsmæssig måde? Så kontakt Lasse Hinke og få en snak. Eller tjek vores torsdags webinarer om adfærdpsykologi: Følelser og tillid – tænk på, hvad du kan gå glip af...
LÆS MERE OM: Adfærdsdesign og de adfærdspsykologiske greb
