Viden

ca. 3 min.

B2B Byggebranchen: Sådan får du håndværkeren til at vælge dit produkt!

B2B i byggebranchen

19.11.2020 / Lasse Hinke

EMNE: Byggeri B2B

Håndværkeren er langt hen ad vejen nøglen til ordren. Og håndværkeren særligt vigtig ved renovering og ombygning. Uanset om forbrugeren kender dit produkt.

Og uanset hvilken præference forbrugeren har, så viser al erfaring, at det er håndværkeren, som slutkunden i sidste ende lytter til, når beslutningen træffes. Hvis fru Jensen har tillid til håndværkeren, vælger hun den løsning, han foreslår.

Håndværkeren særligt vigtig ved renovering og ombygning

Specielt når vi taler renovering og ombygning er håndværkeren afgørende. Her er han nemlig som oftest den eneste rådgiver, forbrugeren har. Og netop derfor er håndværkeren den helt centrale figur, når det handler om at sikre, at det er din løsning, der vælges.

Så når du skal afgøre, hvor stor en del af din marketingindsats, der skal bruges på håndværkerne, er det en rigtig god idé at se på, hvor stor en del af din omsætning, der kommer via større og mindre renoverings- og ombygningsprojekter.

Fire gode råd til aktivering af håndværkeren

Vi har samlet fire gode råd til, hvordan du sikrer top of mind og kvalificeret kendskab hos håndværkerne.

1. Synes du, håndværkerne er svære at flytte, så er løsningen her!

Håndværkere ser med hænderne! Når du skal have håndværkerne til at vælge dit produkt, er det afgørende, at du tager udgangspunkt i deres måde at tænke og arbejde på. Og her kommer du ikke udenom, at de skal have haft det i hænderne og prøvet det.

Ellers får du dem ikke til at vælge det. Derfor handler det først og fremmest om, at så mange som muligt får mulighed for at prøve det af. Det er naturligvis afgørende, at de får en positiv oplevelse.

2. Rom blev ikke bygget på en dag!

Når du planlægger din indsats, er det vigtigt at du også tager højde for, at det tager tid at overbevise håndværkerne om at skifte til dit produkt. De skal normalt se og prøve det mere end én gang, inden de er overbevist. Ofte skal de påvirkes op i mod 7 gange, før de er klar til at skifte. Og det vel at mærke kun, hvis de kan se væsentlige fordel ved det – eller oplever problemer med den løsning, de anvender i dag! Det er vigtigt, at du husker dette, når du planlægger din indsats.

3. Vejen til svendenes hjerter går gennem deres smartphone

Smartphone’n er håndværkerens livline. Og det er en fordel, når du vil i dialog med dem. Gør du dit forarbejde rigtigt, kan du nemt og hurtigt sikre, at det er dit produkt, de har fokus på – og dermed øge du sandsynligheden for, at det er det, de vælger.

4. Hjælp til salgsarbejdet øger loyaliteten

Erfaringen viser, at det er muligt at vinde markedsandele og øge loyaliteten mærkbart ved aktivt at hjælpe de udførende med med markedsføring og salgsarbejde. Vi har igennem årene udviklet forskellige koncepter, som alle har dét til fælles at skabe salg her og nu.

DOWNLOAD SOM PDF: Fire gode råd til at aktivere håndværkeren

Du kan se mere om digital markedsføring i B2B brancher

Det er vigtigt at du får fat i de potentielle kunder, dér hvor de er. Det er det denne artikel om B2B markedsføring handler om.

LÆS MERE:  B2B markedsføring i den digitale verden

Skal vi tage en uforpligtende snak om dine største udfordringer i byggebranchen, så kontakt Lasse Hinke.

MERE OM: Relevans og hvad vi står for

LÆS MERE OM: Leadgenerering

DET KAN VI HJÆLPE DIG MED: Vores kompetencer

SE ANDRE ARTIKLER OM: Byggeri B2B

Lasse Hinke

Få inspiration til, hvordan du får flere leads og kunder

Sig ja til at modtage e-mails fra Relevans om markedsføring og kommunikation.

Hold dig opdateret