Hvorfor er permissions så vigtige for dig og alle os andre?
Permissions er for langt de fleste af os det vigtigste brændstof i markedsføringen i 2017. E-mail marketing er i dag den hurtigste og mest effektive måde at sikre top-of-mind og kvalificeret kendskab. Samtidig rummer e-mail marketing muligheden for at arbejde med 1:1 budskaber og automation.
Advarsel! Du mister ordrer lige nu (hvis du ikke gør noget)
Hvis ikke du har permissions fra alle dine kunder og potentielle kunder, risikerer du at gå glip af ordrer. I værste fald har dine konkurrenter bedre styr på deres e-mail marketing end dig. Og dermed når de ud til dele af målgruppen, du ikke når.
Det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, hvad det betyder, hvis dine konkurrenter når ud til bare én potentielle kunde mere end dig – og han netop nu leder efter en leverandør…
DELTAG I WEBINAR: Se listen over kommende torsdags webinarer
Hvor kan du høste permissions?
Der er mange måder, du kan få permissions på.
I praksis kan du høste permissions alle de steder, du er i kontakt med dine kunder og potentielle kunder – både i den fysiske verden og i den elektroniske. Ikke dermed sagt, at det er nemt.
I nogle tilfælde kan du være heldig, at dine kunder giver dig deres permission ganske enkelt, fordi de er glade for dig som leverandør. Du leverer værdi til dem. Og de anerkender dig for, at du leverer værdi til dem ved at give dig deres permission.
Andre kunder vil kræve en god forklaring for at give dig permission: Få deres opmærksomhed. Forøg den personlige relevans. Præsentér dit tungeste skyts til sidst, for så er det lettest at huske for dine kunder, når de skal tage stilling.
De to første kategorier kan du tale mere eller mindre rationelt til. Men der er en stor restgruppe tilbage, som du bliver nødt til at appellere til på andre mere spidsfindige måder.
Indse det. Din største konkurrent er i virkeligheden disse kunders manglende opmærksomhed. Lad være med at tro, at de bruger den nødvendige tid på at forholde sig til det, du vil tilbyde. Vær til gengæld sikker på, at de er påvirkelige af æstetik, hvor godt de kan lide dig, budskabets appel og andre psykologiske faktorer.
Vores anbefaling er, at du gør alt, hvad du kan for at høste så mange permissions, som du overhovedet kan i alle tre grupper. Vel at mærke med passende strategier, der er målrettet de tre grupperinger!
LÆS CASE: Adfærdspsykologi giver 4 x gange så mange permissions
Vil du have flere permissions?
Det kræver en permission-strategi at sikre, at du når ud i alle hjørner og får samlet flest muligt permissions. Og det kræver en nøje orkestreret plan, hvor ledelsen som oftest tages med på råd og støtter op.
I langt de fleste tilfælde kræver en succesfuld permission-plan, at permissions indarbejdes i KPI- og incentive-programmer.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du samler permissions, er du velkommen til at kontakte Lasse Hinke på telefon 24 27 32 54 eller lasse@relevans.dk – eller søge inspiration i vores oversigt over webinarer.
LÆS MERE OM: Leadgenerering