Der indgives rekordmange klager til ombudsmanden over ulovlig markedsføring tilsendt via e-mail og SMS. Og det skyldes, at kun få har sat sig ind i de ret simple regler for, hvordan en klar tilladelse fra e-mail indehaveren indhentes.
Skal lovteksten nærlæses, så er det markedsføringslovens §6, vi skal ind i.
Lovgivningen er soleklar for både B2B og B2C markedsføring via e-mails. Når man afgiver samtykke, skal det gøres frivilligt, specifikt og ved informeret viljetilkendegivelse.
Endvidere skal modtageren aktivt tilvælge at afgive permission – altså en checkboks må ikke være forudafkrydset. Eneste undtagelse er, hvis man er ved at oprette sig som kunde i forbindelse med et køb på en hjemmeside. Her må checkboksen gerne være forudfyldt, men man skal kunne fjerne fluebenet.
Indhenter du permissions i forbindelse med en konkurrence, skal det fremgå tydeligt, at formålet med konkurrencen er at indhente forbrugerens samtykke til markedsføring. Konkurrencen må ikke overskygge, sløre eller skjule for forbrugeren, at formålet er at indhente et samtykke.
Hvad de færreste ved er, at ens eksisterende kunder også skal afgive e-mail permission efter ovenstående regler.
Der er mange kreative måder at indsamle e-mail permissions. Nogle af de mest benyttede er:
Ja, der er mange veje ind til at skaffe e-mails. Og de er alle gangbare, hvis markedsføringslovens §6 overholdes. Du må altså kun benytte e-mail adressen til efterfølgende markedsføring, hvis modtageren har givet aktivt samtykke.
Det siger dog sig selv, at det er direkte ulovligt, hvis man på potentielle kunders hjemmeside kopierer e-mails på relevante personer. Det er en vildfarelse at antage, at når e-mailen ligger frit tilgængelig på en hjemmeside, så må man forvente, at den bliver brugt til markedsførings- e-mails.
Mange mener, at hvis der skal opnås så stor respons som muligt, så må man skjule budskabet om, at respons er lig med afgivelse af samtykke til at modtage fremtidig information på e-mail. For hvem gider reagere, hvis man kan forvente efterfølgende at blive spammet med e-mails for det ene og det andet?
Et andet argument for at sløre så meget som muligt af samtykkedelen er, at modtageren ikke er interesseret i det, som han/hun fremefter vil modtage kommunikation omkring. Det vil være en stopper for permission-afgivelsen. Og dermed resultere i en dårligere succesrate. Men det er jo ikke nødvendigvis dårligt, at dem, der afgiver permission, alle er interesseret i de budskaber, de fremefter vil modtage!
Udfordringen er dog reel nok, når vi fx er på B2B-markedet, idet mange ikke er i markedet i flere år af gangen. Så hvorfor hele tiden modtage information om noget, som ikke er relevant lige nu? Hertil er kun at sige, at det gælder om at finde vejen til at give værdi i perioderne mellem køb. Her er sidegevinsten, at du måske kan sikre en mere kontinuerlig kunderejse, større loyalitet og opbygget tillid, men hele den diskussion hører til i en anden artikel.
Vil du høre mere om succesfuld lovlig opsamling af e-mail permissions? Så kontakt Morten Lorentzen og få en snak.