Hvad betyder Bounce rate?
Bounce rate som på dansk betyder afvisningsprocent, er en indikator som bruges til at vurdere hvordan en hjemmeside performer. Det er et udtryk for den procentvise andel af besøgende, som forlader din hjemmeside uden at interagere med indholdet. Hvis de besøgende ikke har en interaktion med dit indhold og er det et tegn på at dit indhold ikke har den rette kvalitet eller er relevant.
Hvis din hjemmeside havde været relevant og af høj kvalitet, ville den besøgende være mere tilbøjelig til at klikke videre på hjemmesiden. Derfor kan Bounce rate være et vigtigt marketingsbegreb at benytte sig af, til løbende at holde øje med ens indhold. Jo lavere Bounce rate jo bedre.