For os er det alt afgørende, at content og kontekst er relevant.
Derfor hedder vores bureau Relevans. Og derfor skaber vi resultater for vores kunder.

Fra nul markedsføring til flyvehøjde på få måneder med e-mail automation

Norge er et stort land. Så hvad gør man, når afstanden mellem B-t-B kunderne er så stor, at der ikke er økonomi i at pushe salget med sælgerbesøg?

Svar: Man kigger sine danske kolleger over skulderen og versionerer den kampagne, der blev kåret som den bedste blandt alle Electrolux koncernens kampagner worldwide i 2016.

“Vi har jo længe kunnet se, at Relevans’ e-marketing model har fungeret i Danmark og solgt tusindvis af vaskemaskiner. Derfor lå det lige til højrebenet at bede Relevans hjælpe os her i Norge. Og jeg må indrømme, at både salgsteamet og jeg er imponerede. Allerede efter første mail i kampagnen, begyndte ordrerne at strømme ind,” fortæller Wenche Fjeld, der er marketingansvarlig hos Electrolux Professional i Norge.

Automatiseret flow fordelt på hver sælger

Relevans står både for den strategiske og praktiske versionering af den danske lead-kampagne: I samarbejde med det norske salgs- og marketingteam udvalgte vi de fire mest relevante brancher: Industri, rengøring, camping/marina og hotel/restaurant.

Gennem automatiserede flows får de potentielle kunder relevant og handlingsorienteret kommunikation: eDM’er, landingpages, tilbudsformularer og personlige opfølgningsmails med den lokale sælger som afsender. Den adfærdspsykologiske vinkel taler til målgruppens aktuelle ”pain” indenfor tøjvask og kommer med en relevant løsning – og et godt tilbud, som rigtigt mange i målgruppen siger JA til.

Lær mere om marketing automation – meld dig til Relevans’ gratis seminar.

Sælgeren skal bare lukke ordren

“Vi har kørt to kampagner og er ovenud tilfredse med salget. Vores sælgere får serveret stakkevis af leads på et sølvfad. De skal bare ringe kunderne op og lukke ordren. Vi er ved at være klar til 3. kampagnerunde nu og forventer, at succesen fortsætter,” forklarer Wenche Fjeld.

Hvis du vil høre mere om vores norske kampagne for Electrolux, og hvordan erfaringerne kan hjælpe dig med at optimere din salgsproces, så kontakt Lasse Hinke på tlf.  2427 3254 eller e-mail lasse@relevans.dk.

Se den danske kampagne som blev versioneret til Norge.

Se flere cases »