Web-tv tiltrækker elever til JohannesGymnasiet

Relevans foreslog JohannesGymnasiet at lave web-tv på skolens hjemmeside for at tiltrække nye elever. Allerede efter halvanden uge var der tre gange så mange besøgende på web-tv siden, som der var på den mest populære side året inden.

 

 

 

Baggrund

JohannesGymnasiet er et relativt ukendt, privat gymnasium, som får færre ansøgere end de statsejede gymnasier. JohannesGymnasiet lægger vægt på, at naturvidenskab, samfundsfag og sprog skal opleves i praksis. Derfor foregår en stor del af undervisningen som projekter med besøg på virksomheder og videregående uddannelsessteder. Man har generelt stor fokus på, hvad fagene kan bruges til i praksis.

 

Målet med kampagnen var at hverve nye elever til JohannesGymnasiet.


Strategi

Det vigtigste mål for kampagnen var i første omgang at tiltrække elever til intro-aftenen i slutningen af januar måned (2010). Ligesom året inden skulle Facebook annoncer, plakater og en overskuelig folder om gymnasiet og studieretningerne trække 9. og 10. klasseelever til gymnasiets hjemmeside. Her var der, som noget helt nyt, kommet web-tv, hvor de unge lynhurtigt får et indtryk af stemningen på skolen, og hvad de enkelte studieretninger byder på.

 

Relevans anbefalede web-tv af to grunde: For det første er ”on demand” video i kraftig vækst ikke mindst blandt de unge, som er vant til at se, afkode og dele videoklip med vennerne via Facebook. For det andet har JohannesGymnasiet en medielinje, hvor eleverne selv kan producere og klippe indslag – med idéer og coaching fra Relevans, som også styrer den tekniske side.

 

Valget af web-tv var desuden en oplagt mulighed for at skaffe presseomtale, da JohannesGymnasiet er det første gymnasium med eget web-tv.

 

Koncept

”Hvad kan det bruges til?” var kampagnens tema. Unge er i dag mere end nogensinde fokuseret på, hvad de får ud af at gøre en indsats. Derfor fortæller kampagnen, at JohannesGymnasiet tilrettelægger undervisningen med stor fokus på, hvordan teorien kan bruges i praksis. Grafisk blev dette illustreret med nogle ord som baggrund for billedet af elever: NANOSCEINCE, INDFLYDELSE, ENERGIPROJEKT, STUDIEREJSER etc. Ordene symboliserer desuden gymnasiets værdier.

 

Gymnasiets fire studieretninger fik hver sin farvekode, og der krydslinkes mellem tekst-beskrivelser og videoklip på hjemmesiden. Ligesom året før fik de besøgende også mulighed for at tage en test-dig-selv test for at se om Johannes Gymnasiet er noget for ham/hende. Og der blev skabt mulighed for at få en sms-påmindelse om intro-aftenen.

Se JohannesGymnasiets hjemmeside med web-tv her

 

Resultat

 

Web-tv virker bedst

Trods en af vinterens store snestorme kom der væsentligt flere 9./10. klasseelever til intro-aftenen i januar måned. Og allerede efter halvanden uge viste webstatistikken, at satsningen med web-tv var en rigtig strategi for JohannesGymnasiet:

Der var en markant større trafik på JohannesGymnasiet.dk end i samme kampagneperiode året før.

 

Den mest populære side var JG web-tv. Der var tre gange så mange besøgende på web-tv siden, som der var på den mest populære side året inden. Og samtidig brugte den besøgende i gennemsnit 3,9 gange længere tid på sitet i forhold til det foregående år.

 

JohannesGymnasiets inspektør, John Gyllinge kan også mærke, at de 9.klasseelever, der besøger gymnasiet, har et andet og mere nuanceret forhåndskendskab:

 

– Eleverne har helt klart set nogle af videofilmene, inden de kommer på besøg. De har fået et mere bredspektret billede af JG”, fortæller John Gyllinge. Han forventer, at JG web-tv er kommet for at blive og påpeger, at de elever, som har meldt sig til det frivillige medievalgfag, har været modne og dygtige til at indfri skolens forventninger.

 

– Vi havde besluttet, at eleverne skulle lave en film i forbindelse med intro-aftenen. Og selvom deres medielærer blev syg to dage inden, så tog eleverne ansvaret på sig og voksede med opgaven. De lavede en fin lille film inden deadline… det var særdeles godt gået. Og jeg tror, de føler, at de har udrettet noget sammen, siger John Gyllinge.

 

Har du spørgsmål til denne case, så ring til Morten på tlf. 3326 7152 eller  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Du kan også tilmelde dig vores e-news med tips, idéer og inspiration samt invitationer til vores gratis seminarer!

alt

 

Tilmeld dig Relevans' e-news


Vis dine svagheder!

Det er vigtigt at være åben og ærlig, for at fremstå ...     

Blog Image
  • 1
  • 2
  • 3

10.04.12

Nominering til DM-prisen 2012 for Electrolux on/off-line kampagne

Relevans og Electrolux Professional har gjort det igen: Vi er nomineret til årets DM-pris!

Læs mere

16.03.12

Nyt emballagedesign er prikken over livet

Nu er den nye visuelle identitet for Apovit® implementeret på apotekerne.

Læs mere

27.01.12

Facebook og webbesøg via mobil fortsat i vækst

I 2011 blev antallet af danskere, der dagligt bruger internettet fra deres mobiltelefon, fordoblet til 28%.

Læs mere
Send en mail
Marketing tip fra Relevans
Videoer fra Relevans